Doppler - Erlend Loe

Hvad skal jeg sige om Doppler? Jeg har hørt meget godt om den, og pigen nede i Arnold Busk sagde et eller andet i retning af at den var skøn eller fantastisk.

Doppler falder og slår hovedet, og bliver lidt småskør, og finder ud af at det liv og det samfund han har levet i er helt forkert. Du ved, dvd-afspillere fra skandinavien, badeværelsesistandsættelse med italiensk marmor, velbetalte job og åndelig tomhed. Han flytter op i en skov og bliver gode venner med en teenage-elg, han kalder for Bongo efter sin afdøde far, som ikke hed Bongo: "Ind imellem må man være åben for den slags koblinger". Doppler er smækfyldt med hjertevarm humor, i stil med den man får fra mennesker, som har slået hovedet lidt for hårdt, og pludselig ser det hele lidt for klart.

Jeg har været lidt usikker på hvad jeg synes om den, og jeg tror egentlig det bunder i at jeg et eller andet sted har set den beskrevet som en samfundskritik. Og det har forvirret mig lidt, for skulle man forstå bogen som en kritik af et materialistisk samfund, som Doppler stikker af fra, i forsøg på at opnå en eller anden form for mere ægte tilværelse? Det tror jeg er helt forkert. Doppler bliver jo skør, og selvom der måske nok er sandheder i hans kritik af sit eget overfladeliv, så er han altså ikke drengen i kejserens nye klæder.

Så for mig giver det mere mening at se den som en historie om en mand der er forvirret over livet, og tror han finder en sandhed. Men i virkeligheden render han bare rundt og er tosset i en skov efter jagt på sig selv, og finder... hvad?

Juni 2009