Kampen for et nyt ungdomshus?

Ungdomshuset...

I starten da det blev ryddet og væltet var jeg meget forarget. Ikke så meget over kommunen, men mere over Faderhuset, sådan en modbydelig religiøs sekt, hvor lederen tjener millioner og får sine bud direkte fra gud. Så bruger de deres penge og magt på at rydde ungdomshuset fordi de har en eller anden gudgiven ret til at beslutte sig for hvad der er godt og ondt og rigtigt og forkert. Og når man går i sort tøjt og piercinger, så kan man jo kun høre til i den kasse der hedder ondt. Det er hamrende sindssygt.

Men nu... Jeg ved ikke, jeg mister stille og roligt mere og mere respekt for den klump mennesker der kæmper for et ungdomshus i dag. Tusindvis af teenagere som aldrig nogensinde har har deres gang på ungdomshuset, eller et forhold til det i det hele taget, bliver fanget af den der revolutionsromantik og kampen mod det onde og verdens uret. Det er blevet det ny årtusinds ungdomsoprør.

Men hvad er det det handler om? Hvad er det som tusindvis af unge mennesker går på gaden og kæmperfor? Et ungdomshus, som de mennesker aldrig har været en del af, eller besøgt. Hvad er det det skal bruges til? Hvad er det det hus kan give de unge mennesker, og samfundet i det hele taget? Det spørgsmål er fuldstændig gledet ud i baggrunden, og i stedet snakkes der kun om kampen: Politiet bruger for meget tåregas og knepler. At et hus skal besættes fordi de kan og har viljen, og det er også en succes, selvom de har præcis 20 minutters nyt, selvbestemmende ungdomshus inden de bliver smidt ud. At for mange bliver anholdt. At samaritterne også bliver anholdt. At forældre tager en 10-årg med til demonstration og pigen får tåregas. Om det at skubbe med træplader er voldeligt eller bare konfrontatorisk.

Sig mig, var der ikke engang hvor ungdomshuset handlede om arrangere punk koncerter og skabe alternativ kultur? Hvorfor er de holdt op med det? Hvorfor er det ikke kultur, punk, fest og ballade vi ser i gaderne i dag, når nu de ikke har et hus at være i?

Det er fordi at det, der trækker alle de teenagere til er kampen i sig selv, det er oprøret i sig selv, og ikke målet om et nyt ungdomshus. Ligesom teenagere altid skal gøre oprør mod deres forældre og autoriteter i det hele taget, for at vise at de er ved at blive voksne, selvstændige mennesker. Jeg vil vædde med at 95% af dem der er med på gaden ikke gider at være med til at lave mad og gøre rent og arrangere koncerter i det nye ungdomshus, det er de slet ikke interesseret i. De er med fordi det giver et kick og en oplevelse at protestere mod autoriteterne.

Det er en fuldstændig tom revolution, revolution for revolutionens skyld. Det største nederlag den her bevægelse nogensinde kan tildeles er at de får et nyt ungdomshus. Så skal de til at være kreative i stedet for bare at stampe i gulvet.

Det der virkelig irriterer mig er at der er så meget at kæmpe for. Lighed, solidaritet, tolerence, fred. Og det der så får Danmarks ungdom på gaderne er det her skide hus.