Kommando Villavej

Jeg fik bøger i julegave. Det gør jeg tit, og det passer mig fint. Bøger gør gode gaver, de kan overraske og give gode oplevelser, og så er de ikke så dyre - et stort plus, når man som jeg nedstammer fra en slægt af fattigrøve. Og jeg læser mere og mere, har altid en i gang efterhånden, og får en stille glæde ved at se dem stå på reolen når de er læst.

Netop derfor har jeg tænkt længe at jeg burde slutte hver bog med at skrive lidt om den her. Så får jeg også en log over hvad jeg har læst her, og så kan du, kære læser, se hvor belæst og intelligent jeg er, uden at komme hjem til mig og se min reol.

Tilbage til julen: Jeg fik tre bøger, alle romaner. Kommando Villavej af Kim Fupz Aakeson havde jeg selv ønsket mig, og den gik jeg i gang med juleaften, og var færdig med den efter 4 timer, eller sådan noget. Jeg tror det er første gang jeg har taget en roman i ét hug, og de siger jo lidt om hvilken slags roman det er. Det, det siger (hvis du ikke selv er kvik nok til at regne det ud) er, at bogen er fornøjelig at læse, har et flydende sprog og ikke er særlig lang. Til gengæld er den også forholdsvis enstrenget, og egentlig også hurtigt fordøjet

Vi følger tre mænd der hver især har levet et temmelig tomt og indholdsløst liv. Og selvom det er indholdsløst, falder det alligevel fuldstændig fra hinanden - de går ned med flaget på hver deres særlige måde. Dernæst mødes deres veje, og de starter en revolution, som skal udføres ved at ridse biler på villaveje rundt omkring København.

Nu er jeg jo altid glad for revolutioner (jeg er jo socialist), og især den særlige, hyggelige danske form for revolutioner - dem der ikke har noget formål, ikke har nogen betydning, og ikke medfører nogen tab. De medfører som regel ikke andet end et kollektivt udbrud af "det er da også for galt", og en klappen i hænderne på TV2 News, fordi de jo har købt den her helikopter, de gerne vil lege med. Og når det hele er overstået, så står beboerne i de berørte områder i kø hos politiet, for at klage over at helikopteren har larmet for meget, og de derfor ikke har kunnet høre revolutionen i fjernsynet. Og det er jo også for galt.

Derfor så jeg frem til Kommando Villavej: Revolutioner er hyggelige og god juleafslapning. Men i Kommando Villavej griber den an, selvom den er formålsløs. Og den løber af sporet, revolutionen. TV2 News ville ikke kunne følge med med en enkelt helikopter. Den eskalerer ud over ridsede biler, og derfor glider julehyggen over i let en uhygge.

Selvom humoren er med hele vejen i bogen, så er det altså en ret dyster historie. Ikke en der egentlig passer særlig godt til pebernødder. De her tre hovedpersoner har mistet alt, og går hele vejen ud - og det samme sker for tusindvis af andre i det her Danmark. Samfundet eksploderer i en sky af desillusionerede, frustrerede, kedsommelige tabere.

Bogens tema er dog egentlig ikke revolutionen i sig selv, men de tre menneskers personlige sammenbrud. Det er et portræt af tre meningsløse liv, der går op i røg og tusinder af andre, ukendte liv, der gør det samme, rundt omkring i det fiktive Danmark. Et sort og humoristisk portræt. Underholdende, sjovt, letlæst, men også hurtigt overstået.